Værdigrundlag, De 6 Læreplanstemaer & Evaluering 2024.

Krauserens Pædagogiske Værdisæt.

Krauseren er en selvejende daginsitution beliggende i en gammel villa i hjertet af Østerbro. Krauseren blev oprettet af en forældregruppe i 1972 med tanken om fællesskab, medejerskab og medbestemmelse. Vi er et hus med ånd og tradition, hvilket er med til at skabe en fælles fortælling om det at være et “krauserbarn”. Huset rummer ca. 66 børn i alderen 3-6 år. Børnene er integreret på tværs af alder og er fordelt i vores 3 grupper: Gruppe 1, 2 og 3.

Krauseren er kollektivt ledet. Det betyder, at alle 9 ansatte er en del af ledelsen, hvor vi hver har ﬂere ansvarsområder. Derfor er personalet både “på gulvet” hos børnene og udfører kontorarbejde. Store beslutninger bliver taget i fællesskab, så vi er enige om hvilket hus, vi gerne vil være. Dette gør også, at man som ansat føler medejerskab og ansvar.

Krauserens proﬁl og pædagogik kan overordnet beskrives med 5 begreber:

• Fællesskab.

• Frihed.

• Leg.

• Socialisering.

• Medejerskab.

Vi lægger stor vægt på at give børnene positive erfaringer i fællesskabet på tværs af åbne grupper og på tværs af alder. Små og store lærer at omgås hinanden med respekt og omsorg. Børnene har bevægelsesfrihed og er medbestemmende på hvilke aktiviteter, der bliver iværksat i huset - med støtte og opbakning fra pædagogerne. Derudover er der fokus på at støtte og vejlede i legen børnene imellem.

Fællesskab.

Vi vægter at skabe en fællesskabstanke i huset. Barnet kommunikerer og udvikler sig i samspil med andre mennesker, hvorfor det er vigtigt, at de får øjnene op for hinanden samt egne og andres behov. Børn får stærk selvfølelse af at deltage og være betydelig i et fællesskab. Derfor ønsker vi at skabe et rum for børnene, hvor vi er “afhænginge” af hinanden. Dette er med øje for barnets egen integritet. Alle børn er forskellige og har derfor forskellig behov. Det er derfor vigtigt at have respekt for individet og vejlede og hjælpe det til realtioner og fællesskabsfølelse.

Her er nogle eksempler på vores tiltag til at underbygge dette i hverdagen:

• Fælles opstart om morgen: I den første time af morgenen samles vi det samme sted for at have en rolig og fælles start. Dette kan være over en bid mad eller en rolig aktivitet som at tegne.

• Børnehavefester: Vi har børnehaverfester, hvor børnene prøver at opleve hinanden i andre sammenhænge, som kan være med til at skabe en fælles historie, som styrker relationen.

• Fredagssang: Hver fredag kl. 10 samles vi til fællessang, hvor vi bl.a. ofte synger “Krausersangen”.

• Fødselsdage: Når et barn i Krauseren har fødselsdag, laver alle børn i huset en tegning til fødselaren, som samles i en fødselsdagsmappe. Hvis fødselsdagen så fejres i Krauseren, samles alle grupper for at synge og fejre barnet. Dette styrker barnets selvfølelse og skaber fællesskab i huset.

• Spirrevipper og storbørnsgruppe: Vi laver grupper i løbet af dagen med øje for at børnene får øje på hinanden. Når man er nyopstartet kommer man på Spirreviphold, hvor der skabes et lille rum for børnene, hvor de kan få øje på hinanden og skabe relationer. Vi har i løbet af året også storbørnsgruppe, hvor børnene modnes og øver sig i at blive parate til skolelivet. Derudover bliver de opmærksomme på, at de er “de store” i Krauseren og derfor kulturbærere til de yngre børn.

• Novembertema: I forbindelse med Krauserens fødselsdag har vi hele november et fællestema i hele huset, hvor vi forbereder festen d. 1/12. Der mødes vi hver morgen til fællessang og er så i løbet af ugen på forskellige hold, som omhandler årets tema. Det er med til at styrke sammenhængskraft i huset.

• Arrangementer: Fællesskabet i Krauseren er ikke kun børn og pædagoger imellem. Krauseren er også forældrenes hus, hvilket bl.a. mærkes i nogle af vores faste arrangementer; Have/ arbejdsdagen, Høstfesten og Krauserens fødselsdag. Disse arrangementer er med til at skabe sammenhæng mellem institution og hjem. Derudover må man som forældre altid meget gerne tage sig en kop kaffe (eller sætte en ny kande over), tage en snak og bruge tid på at være i Krauseren.

• Borddækning og oprydning: For at sætte fokus for fællesskabet og støtte barnets selvfølelse sørger vi for, at børnene er med til at få hjulene til at køre i hverdagen. Dette er bl.a. ved, at børnene er med til at dække bord og rydde af, og at de er bevidste om at rydde op efter sig selv, når de er færdige med en leg.

• Børnene hjælper hinanden: I fællesskabet ønsker vi at styrke barnets empati. Derfor øver vi børnene i at være opmærksomme på hvor de kan hjælpe hinanden. Dette gør de bl.a. ved at trøste hinanden, hjælpe med madpakker, håndvask og med tøjet i garderoben.

Frihed.

I Krauseren er der frihed under ansvar. Med dette mener vi, at børnene skal have bevægelsesfrihed og mulighed for at følge egne impulser, uden at det er på bekostning af fællesskabet, fælles ting og ansvar for andre. Det, man vælger, har en konsekvens for andre. Men det står ikke i kontrast til hinanden; når vi er gode til at støtte og se hinanden og vores forskelligheder, er der grobund og tryghed til frihed til at udfolde og udtrykke sig. På den måde har børnene frihed til at skabe sin egen hverdag, med rammer og voksne til at støtte op om dette. Og sund frihed styrker empatien for andre.

Her er nogle eksempler på vores tiltag til at underbygge dette i hverdagen:

• Bevægelsesfrihed: Vi tænker Krauseren som helt hus. Dette betyder, at børnene har mulighed for at bevæge sig derhen, hvor de har lyst og hvor der er plads. Dette er bl.a. derfor vi tænker i gruppestruktur i stedet for stuestruktur, hvilket vil sige, at vi får et godt kendskab til alle i huset.

• Madpakker: Børnenes madpakker står i et køleskab i køkkenet, hvor børnene har mulighed for selv at tage noget at spise, når de har lyst. Sådan kan børnene selv mærke efter, hvornår de er sultne. Men i den sammenhæng kan børnene også hjælpe hinanden med madpakkerne, danne et socialt rum i spisesituationen i køkkenet og føle medansvar for hele huset ved at huske at rydde op efter sig selv.

• Leg: Der er frihed til, at børnene kan prøve sig frem og skabe gode lege frit efter eget ønske og fantasi. Vi bestræber at skabe rammer og tryghed til dette og når børnene har brug for vejledning, er vi der til at støtte dem. Derudover følger vi børnene, hvor de er, og prøver at komme med lege/aktivitetsforslag til det, der optager dem for tiden.

Leg.

I Krauseren vægter vi legen højt. Også den “frie leg”. Legen er en af de bedste redskaber ift. udvikling af sprog, empati, konﬂikthåndtering, social intelligens (f.eks. aﬂæsning af kropssprog), forhandlinger og at kunne sætte grænser og mærke sig selv. Børn er dygtige til at indgå kompromiser og ﬁnde en fælles vej, som kan forstyrres, hvis der er indblanding fra en voksen.

Børn er kompetente og har fra fødsel øje for det sociale. De vil gerne den positive kontakt og er kompetente ift. at skabe den. Hvis man som voksen blander sig for tidligt, kan man risikere at stille sig som dommer, som vil være konﬂiktoptrappende. Det er derfor vigtigt at give børnene tiltro og ro til at ﬁnde en vej ud af konﬂikterne selv. Dette er dog ikke altid muligt, og der står vi så klar til at stille os nysgerrige overfor børnene og give dem rum og tid til at tale og lytte til hinanden. At sætte de rette ord på følelserne kan nogle gange være nok.

Her er nogle eksempler på, hvordan vi understøtter legen:

• Frihed: Vi forsøger så vidt muligt at lege ved siden af børnene og ikke ovenpå. Dette vil sige, at vi støtter børnene i leg f.eks. ved at være med til at starte en, hvorefter vi langsomt trækker os ud af den, så børnene får øje på hinanden og ikke har fokus på den voksne. Vores opgave som voksen er at være observerende og vejledende i børnenes lege, uden at vi fylder. Ellers risikerer vi at sætte os som overdommer og midtpunkt. Det vigtige i denne sammenhæng er børnenes relation.

• Regellege: Vi øver os i regellege med børnene, som f.eks. kortspil og boldspil. Sådan lærer børnene om fælles regler, som kan være et godt redskab, når de senere øver sig i at forhandle og indgå kompromiser i andre lege. Derudover er det godt at øve sig i at både vinde og tabe.

• Rollelege: Vi prøver at skabe rum rundt omkring, som lægger op til rollelege. Dette gør vi bl.a. med sandlegetøj til isbutik, køkkener, legehuse osv. Rollelegen er god til at understøtte sprogudvikling bl.a. hvis vi leger bagerbutik, hvor vi kan spørge børnene “Hvad er der i kagen?”, “hvad er en tryllekage?” og “hvor meget koster det?”. På den måde støtter vi også børnenes i deres fantasi. Rolleleg er også et godt redskab for børnene til at udtrykke sit indre liv og hverdag, som når der leges “Far, Mor og Børn”.

Socialisering.

Socialisering er fokus i alle sammenhænge i hverdagen. Barnet udvikler sig i samspil med andre mennesker, gennem iagttagelse og efterligning. Vores udgangspunkt er, at barnet hele tiden forholder sig aktivt til sin tilværelse. Gennem sine valg og handlinger påvirker barnet sine omgivelser. Samtidig påvirkes barnet af omverdenens reaktioner og begivenheder.

Vi øver barnet i at se sig selv i denne sammenhæng, hvor det får selvværd til at fylde noget og samtidig give plads til andre. Dette er et vigtigt arbejde i skoleforberedelse, hvor det også er relevant at støtte selvstændighed og øje for fællesskabet. For at barnet er bedst rustet til at gå i skole, skal det selv kunne holde styr på sine ting (madkasse, tøj osv.), modtage kollektive beskeder, give plads til andre, være tryg ved sig selv og turde sige noget foran andre. Så er de parate til at modtage undervisning.

Her er nogle eksempler på vores tiltag til at underbygge dette i hverdagen:

• Vente på tur: Når vi samles i grupper øver vi børnene i, at kunne fortælle noget til hele forsamlingen samtidig med, at kunne lytte og vente på, det er egen tur. Børnene holder f.eks. taler til børnehavefesterne og til fællessang fortæller de, hvad de skal lave i weekenden. De øver sig også i at vente, når vi spiller spil med dem, som kortspil og vendespil.

• Selvværd til at sige fra og til: Når børnene leger sammen, skal de ﬁnde på “reglerne” i legen sammen. Der øver de sig i af holde ved sit og give sig lidt, for at alle føler sig hørt. Der sidder vi som voksne ved sidelinjen og giver dem plads og ro til at ﬁnde ud af det sammen. Så er vi klar med vejledning, hvis dette bliver nødvendigt.

• Kollektive beskeder: Vi øver med børnene at modtage kollektive beskeder, så de lærer at holde fælles fokus. Dette gør vi i spisesituationer, fødselsdage, fællessang osv.

Medejerskab.

For os (ledelsen) er det vigtigt, at Krauseren ikke bare er vores - det er personalets, børnenes og forældrenes. Derfor skal børnene være med til at bestemme nogle ting i sin hverdag og have medansvarsfølelse for, at Krauseren er et rart sted at være. Både ved at vi passer på hinanden og vores ting og ved at ens stemme bliver hørt.

Her er nogle eksempler på vores tiltag til at underbygge dette i hverdagen:

• Oprydning: Vi er alle fælles om at holde huset pænt ved f.eks. at rydde op efter os og ikke ødelægge vores inventar. Når børnene passer godt på vores fælles ting og hus skaber det medejeskab og styrker selvfølelsen, da man er en del af få det hele til at løbe rundt.

• Have/arbejdsdag: Hvert år mødes vi en lørdag, hvor vi shiner Krauseren op sammen som et krauserfællesskab af personale, forældre og børn. Det er en dejlig dag, hvor vi sammen gør Krauseren til et dejligt sted at være og styrker båndet mellem hjem og institution.

• Forælderkaffe: Bestyrelsen arrangerer ind imellem forælderkaffe, hvor forældre en eftermiddag kan komme og nyde en kop kaffe og lære hinanden og børnene at kende over en hyggelig snak.