Værdigrundlag & Pædagogisk Læreplan.


Krauserens Pædagogiske Værdisæt.


Krauseren er en selvejende daginsitution beliggende i en gammel villa i hjertet af Østerbro. Krauseren blev oprettet af en forældregruppe i 1972 med tanken om fællesskab, medejerskab og medbestemmelse. Vi er et hus med ånd og tradition, hvilket er med til at skabe en fælles fortælling om det at være et “krauserbarn”. Huset rummer ca. 66 børn i alderen 3-6 år. Børnene er integreret på tværs af alder og er fordelt i vores 3 grupper: Gruppe 1, 2 og 3.


Krauseren er kollektivt ledet. Det betyder, at alle 9 ansatte er en del af ledelsen, hvor vi hver har flere ansvarsområder. Derfor er personalet både “på gulvet” hos børnene og udfører kontorarbejde. Store beslutninger bliver taget i fællesskab, så vi er enige om hvilket hus, vi gerne vil være. Dette gør også, at man som ansat føler medejerskab og ansvar.


Krauserens profil og pædagogik kan overordnet beskrives med 5 begreber:


• Fællesskab.

• Frihed.

• Leg.

• Socialisering.

• Medejerskab.


Vi lægger stor vægt på at give børnene positive erfaringer i fællesskabet på tværs af åbne grupper og på tværs af alder. Små og store lærer at omgås hinanden med respekt og omsorg. Børnene har bevægelsesfrihed og er medbestemmende på hvilke aktiviteter, der bliver iværksat i huset - med støtte og opbakning fra pædagogerne. Derudover er der fokus på at støtte og vejlede i legen børnene imellem.


Fællesskab.

Vi vægter at skabe en fællesskabstanke i huset. Barnet kommunikerer og udvikler sig i samspil med andre mennesker, hvorfor det er vigtigt, at de får øjnene op for hinanden samt egne og andres behov. Børn får stærk selvfølelse af at deltage og være betydelig i et fællesskab. Derfor ønsker vi at skabe et rum for børnene, hvor vi er “afhænginge” af hinanden. Dette er med øje for barnets egen integritet. Alle børn er forskellige og har derfor forskellig behov. Det er derfor vigtigt at have respekt for individet og vejlede og hjælpe det til realtioner og fællesskabsfølelse.


Her er nogle eksempler på vores tiltag til at underbygge dette i hverdagen:


• Fælles opstart om morgen: I den første time af morgenen samles vi det samme sted for at have en rolig og fælles start. Dette kan være over en bid mad eller en rolig aktivitet som at tegne.

• Børnehavefester: Vi har børnehaverfester, hvor børnene prøver at opleve hinanden i andre sammenhænge, som kan være med til at skabe en fælles historie, som styrker relationen.

• Fredagssang: Hver fredag kl. 10 samles vi til fællessang, hvor vi bl.a. ofte synger “Krausersangen”.

• Fødselsdage: Når et barn i Krauseren har fødselsdag, laver alle børn i huset en tegning til fødselaren, som samles i en fødselsdagsmappe. Hvis fødselsdagen så fejres i Krauseren, samles alle grupper for at synge og fejre barnet. Dette styrker barnets selvfølelse og skaber fællesskab i huset.

• Spirrevipper og storbørnsgruppe: Vi laver grupper i løbet af dagen med øje for at børnene får øje på hinanden. Når man er nyopstartet kommer man på Spirreviphold, hvor der skabes et lille rum for børnene, hvor de kan få øje på hinanden og skabe relationer. Vi har i løbet af året også storbørnsgruppe, hvor børnene modnes og øver sig i at blive parate til skolelivet. Derudover bliver de opmærksomme på, at de er “de store” i Krauseren og derfor kulturbærere til de yngre børn.

• Novembertema: I forbindelse med Krauserens fødselsdag har vi hele november et fællestema i hele huset, hvor vi forbereder festen d. 1/12. Der mødes vi hver morgen til fællessang og er så i løbet af ugen på forskellige hold, som omhandler årets tema. Det er med til at styrke sammenhængskraft i huset.

• Arrangementer: Fællesskabet i Krauseren er ikke kun børn og pædagoger imellem. Krauseren er også forældrenes hus, hvilket bl.a. mærkes i nogle af vores faste arrangementer; Have/ arbejdsdagen, Høstfesten og Krauserens fødselsdag. Disse arrangementer er med til at skabe sammenhæng mellem institution og hjem. Derudover må man som forældre altid meget gerne tage sig en kop kaffe (eller sætte en ny kande over), tage en snak og bruge tid på at være i Krauseren.

• Borddækning og oprydning: For at sætte fokus for fællesskabet og støtte barnets selvfølelse sørger vi for, at børnene er med til at få hjulene til at køre i hverdagen. Dette er bl.a. ved, at børnene er med til at dække bord og rydde af, og at de er bevidste om at rydde op efter sig selv, når de er færdige med en leg.

• Børnene hjælper hinanden: I fællesskabet ønsker vi at styrke barnets empati. Derfor øver vi børnene i at være opmærksomme på hvor de kan hjælpe hinanden. Dette gør de bl.a. ved at trøste hinanden, hjælpe med madpakker, håndvask og med tøjet i garderoben.


Frihed.

I Krauseren er der frihed under ansvar. Med dette mener vi, at børnene skal have bevægelsesfrihed og mulighed for at følge egne impulser, uden at det er på bekostning af fællesskabet, fælles ting og ansvar for andre. Det, man vælger, har en konsekvens for andre. Men det står ikke i kontrast til hinanden; når vi er gode til at støtte og se hinanden og vores forskelligheder, er der grobund og tryghed til frihed til at udfolde og udtrykke sig. På den måde har børnene frihed til at skabe sin egen hverdag, med rammer og voksne til at støtte op om dette. Og sund frihed styrker empatien for andre.


Her er nogle eksempler på vores tiltag til at underbygge dette i hverdagen:


• Bevægelsesfrihed: Vi tænker Krauseren som helt hus. Dette betyder, at børnene har mulighed for at bevæge sig derhen, hvor de har lyst og hvor der er plads. Dette er bl.a. derfor vi tænker i gruppestruktur i stedet for stuestruktur, hvilket vil sige, at vi får et godt kendskab til alle i huset.

• Madpakker: Børnenes madpakker står i et køleskab i køkkenet, hvor børnene har mulighed for selv at tage noget at spise, når de har lyst. Sådan kan børnene selv mærke efter, hvornår de er sultne. Men i den sammenhæng kan børnene også hjælpe hinanden med madpakkerne, danne et socialt rum i spisesituationen i køkkenet og føle medansvar for hele huset ved at huske at rydde op efter sig selv.

• Leg: Der er frihed til, at børnene kan prøve sig frem og skabe gode lege frit efter eget ønske og fantasi. Vi bestræber at skabe rammer og tryghed til dette og når børnene har brug for vejledning, er vi der til at støtte dem. Derudover følger vi børnene, hvor de er, og prøver at komme med lege/aktivitetsforslag til det, der optager dem for tiden.


Leg.


I Krauseren vægter vi legen højt. Også den “frie leg”. Legen er en af de bedste redskaber ift. udvikling af sprog, empati, konflikthåndtering, social intelligens (f.eks. aflæsning af kropssprog), forhandlinger og at kunne sætte grænser og mærke sig selv. Børn er dygtige til at indgå kompromiser og finde en fælles vej, som kan forstyrres, hvis der er indblanding fra en voksen.

Børn er kompetente og har fra fødsel øje for det sociale. De vil gerne den positive kontakt og er kompetente ift. at skabe den. Hvis man som voksen blander sig for tidligt, kan man risikere at stille sig som dommer, som vil være konfliktoptrappende. Det er derfor vigtigt at give børnene tiltro og ro til at finde en vej ud af konflikterne selv. Dette er dog ikke altid muligt, og der står vi så klar til at stille os nysgerrige overfor børnene og give dem rum og tid til at tale og lytte til hinanden. At sætte de rette ord på følelserne kan nogle gange være nok.


Her er nogle eksempler på, hvordan vi understøtter legen:


• Frihed: Vi forsøger så vidt muligt at lege ved siden af børnene og ikke ovenpå. Dette vil sige, at vi støtter børnene i leg f.eks. ved at være med til at starte en, hvorefter vi langsomt trækker os ud af den, så børnene får øje på hinanden og ikke har fokus på den voksne. Vores opgave som voksen er at være observerende og vejledende i børnenes lege, uden at vi fylder. Ellers risikerer vi at sætte os som overdommer og midtpunkt. Det vigtige i denne sammenhæng er børnenes relation.

• Regellege: Vi øver os i regellege med børnene, som f.eks. kortspil og boldspil. Sådan lærer børnene om fælles regler, som kan være et godt redskab, når de senere øver sig i at forhandle og indgå kompromiser i andre lege. Derudover er det godt at øve sig i at både vinde og tabe.

• Rollelege: Vi prøver at skabe rum rundt omkring, som lægger op til rollelege. Dette gør vi bl.a. med sandlegetøj til isbutik, køkkener, legehuse osv. Rollelegen er god til at understøtte sprogudvikling bl.a. hvis vi leger bagerbutik, hvor vi kan spørge børnene “Hvad er der i kagen?”, “hvad er en tryllekage?” og “hvor meget koster det?”. På den måde støtter vi også børnenes i deres fantasi. Rolleleg er også et godt redskab for børnene til at udtrykke sit indre liv og hverdag, som når der leges “Far, Mor og Børn”.


Socialisering.


Socialisering er fokus i alle sammenhænge i hverdagen. Barnet udvikler sig i samspil med andre mennesker, gennem iagttagelse og efterligning. Vores udgangspunkt er, at barnet hele tiden forholder sig aktivt til sin tilværelse. Gennem sine valg og handlinger påvirker barnet sine omgivelser. Samtidig påvirkes barnet af omverdenens reaktioner og begivenheder.

Vi øver barnet i at se sig selv i denne sammenhæng, hvor det får selvværd til at fylde noget og samtidig give plads til andre. Dette er et vigtigt arbejde i skoleforberedelse, hvor det også er relevant at støtte selvstændighed og øje for fællesskabet. For at barnet er bedst rustet til at gå i skole, skal det selv kunne holde styr på sine ting (madkasse, tøj osv.), modtage kollektive beskeder, give plads til andre, være tryg ved sig selv og turde sige noget foran andre. Så er de parate til at modtage undervisning.


Her er nogle eksempler på vores tiltag til at underbygge dette i hverdagen:


• Vente på tur: Når vi samles i grupper øver vi børnene i, at kunne fortælle noget til hele forsamlingen samtidig med, at kunne lytte og vente på, det er egen tur. Børnene holder f.eks. taler til børnehavefesterne og til fællessang fortæller de, hvad de skal lave i weekenden. De øver sig også i at vente, når vi spiller spil med dem, som kortspil og vendespil.

• Selvværd til at sige fra og til: Når børnene leger sammen, skal de finde på “reglerne” i legen sammen. Der øver de sig i af holde ved sit og give sig lidt, for at alle føler sig hørt. Der sidder vi som voksne ved sidelinjen og giver dem plads og ro til at finde ud af det sammen. Så er vi klar med vejledning, hvis dette bliver nødvendigt.

• Kollektive beskeder: Vi øver med børnene at modtage kollektive beskeder, så de lærer at holde fælles fokus. Dette gør vi i spisesituationer, fødselsdage, fællessang osv.


Medejerskab.


For os (ledelsen) er det vigtigt, at Krauseren ikke bare er vores - det er personalets, børnenes og forældrenes. Derfor skal børnene være med til at bestemme nogle ting i sin hverdag og have medansvarsfølelse for, at Krauseren er et rart sted at være. Både ved at vi passer på hinanden og vores ting og ved at ens stemme bliver hørt.


Her er nogle eksempler på vores tiltag til at underbygge dette i hverdagen:


• Oprydning: Vi er alle fælles om at holde huset pænt ved f.eks. at rydde op efter os og ikke ødelægge vores inventar. Når børnene passer godt på vores fælles ting og hus skaber det medejeskab og styrker selvfølelsen, da man er en del af få det hele til at løbe rundt.

• Have/arbejdsdag: Hvert år mødes vi en lørdag, hvor vi shiner Krauseren op sammen som et krauserfællesskab af personale, forældre og børn. Det er en dejlig dag, hvor vi sammen gør Krauseren til et dejligt sted at være og styrker båndet mellem hjem og institution.

Forælderkaffe: Bestyrelsen arrangerer ind imellem forælderkaffe, hvor forældre en eftermiddag kan komme og nyde en kop kaffe og lære hinanden og børnene at kende over en hyggelig snak.

Pædagogisk læreplan for Krauseren.


Hvem er vi?

 

Krauseren er en selvejende institution der blev oprettet af en forældregruppe i 1972. Vi holder til i en stor gammel villa i hjertet af Østerbro. Vi er et hus med ånd og tradition, og huset rummer cirka 66 børn i alderen 3-6 år. Børnene er integreret på tværs af alder og fordelt i vores tre grupper: Gruppe 1, 2 og 3.

Krauserens profil og pædagogik kan overordnet beskrives med fire begreber:


Fællesskab, demokrati, tradition og aldersintegration. Vi lægger stor vægt på at give børnene positive erfaringer i fællesskabet, på tværs af vores åbne grupper og på tværs af alder. Små og store lærer at omgås hinanden med respekt og omsorg. Børnene har bevægelsesfrihed og er medbestemmende på hvilke aktiviteter der bliver iværksat i huset – med støtte og opbakning fra de voksne. Traditionerne i huset ligeledes er en afgørende og bærende kraft for alle omkring Krauseren.

 

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, leg, læring og børnefællesskaber.

 

Barnet og kommunikerer og udvikler sig i samspil med andre mennesker, dette foregår via iagttagelse og efterligning, eksperimentere med egne ideer instruktion og feedback fra andre. Vores udgangspunkt er, at barnet hele tiden forholder sig aktivt til sin tilværelse. Gennem sine valg og handlinger påvirker barnet sine omgivelser. Samtidigt påvirkes barnet af omverdenens reaktioner og begivenheder. Barnets handlinger har derfor en hensigt, der kan være mere eller mindre bevidst. Ved at se på meningssammengænge i barnets handlinger, ud fra det hele barn, har vi mulighed for at forstå barnets intentioner og handle derudfra.

I Krauseren vægter vi medinddragelse, bevægelsesfrihed og medansvar højt. Vi mener det er med til at styrke børnenes perspektiv på dem selv og fællesskabet som værdifulde aktører. I denne forbindelse er det vigtigt børnene møder voksne der tager deres initiativer og udtryk seriøst og handler på dem. Institutionens fysiske rammer er indrettet, så børnene kan finde sammen i mindre fællesskaber hvor den kan lege og udfolde sig uforstyrret, men ligeledes søge hen i de store rum, hvor der foregår fællesaktiviteter og hvor de selv har adgang til legetøj og ting at være kreative omkring. De fysiske rum kan ændre sig, alt efter hvad der motiverer og interesserer børnene, her er det vigtigt at de voksne understøtter børnenes initiativer. De voksne er ligeledes aktive i fællesskabet og bidrager derfor med aktiviteter, som kan inspirere og udfordre børnene. På den måde kan vi vække nye interesser og udfordre børnenes perspektiver.

Fundamentet for at et positivt børnefællesskaber kan blomstre og udfolde sig, er at børnene føler sig trygge og mødt i øjenhøjde. Derfor er de voksne i Krauseren nærværende og omsorgsfulde i deres tilgang. Børnene skal føle sig mødt i Krauserfællesskabet, af både børn som voksne. Her de voksne vigtige som tryghedsskabende rollemodeller.

 

Pædagogisk Læringsmiljø.


I Krauseren vægter vi et fællesskab der hjælper hinanden og støtter op om hinandens udvikling. Huset er aldersintegreret, hvilket betyder at værdier og støtte ikke kun kommer fra de voksne, men ligeledes fra de erfarne krauser børn. Det er en vigtig værdi at alle tager ansvar for fællesskabet, det gælder både i faste rutiner, som borddækning og rengøring før og efter frokost, af og påklædning i garderoben og lignende situationer. Også når det gælder om at få løst dagligdagens små konflikter og dilemmaer, er det en værdi for os at børnene lærer at håndtere dem. Her fungerer de voksne ligeledes som rollemodeller som bidrager med støtte og omsorg.


”I Krauseren må børnene altid spise af deres madpakker, hvis man mærker sulten melde sig. De går selv ud i køkkenet og tager madpakken. Hvis de små ikke kan nå deres madpakker, så hjælper de store selvfølgelig. Her kan sidde 8-10 børn og hygge sig i rolige omgivelser, hvor der bliver talt om stort og småt”.


Samarbejde med forældre om børns læring.


Barnet er det centrale i samarbejdet, hvilket stiller krav til både forældre og ansatte. På Krauseren er forældre samarbejdet en vigtig del af hverdagen. Vi mener, at børnenes behov tilgodeses bedst muligt, når den daglige kontakt bliver så gensidig, åben og uformel så mulig. Vi ser gerne, at forældrene, ser kritisk på vores arbejde og indgår i en åben dialog.

En del af vores arbejde er at hjælpe og vejlede forældrene omkring deres børn. Vi har en fagligviden og erfaring, men vi har også behov for at vide om barnets liv udenfor Krauseren. Dette er en nøgle til forståelse af hele barnet. Vi tilstræber altid at have tid til en snak. Vi er opmærksomme på den enkelte families forudsætninger og behov. Samtidig er det vigtigt, at forældrene er opmærksomme på rammer for vores arbejdsvilkår, husets traditioner og værdier. Dette stiller store krav til engagement og deltagelse, fra forældrenes side. Krauserens mange arrangementer styrker dette samarbejde ved, at vi mødes i nogle sociale og hyggelige sammenhænge.

Vi har fast to årlige forældremøder, hvor vi fortæller om hele børnegruppen og vores pædagogiske fokus punkter, vi har valg til vores bestyrelse hvor vi sidder 6 pædagoger og 7 forældre, samt gennemgår emner som forældre og børn mener er relevante. Vi holder desuden 3 til 6 måneders samtaler for alle nye børn og deres forældre.


”I Krauseren ser vi gerne at forældrene, når de henter eller afleverer, tager en kop kaffe og får en sludder eller deltager i aktiviteter sammen med os og børnene”.


Børn i udsatte positioner.


Alle børn kan i en periode befinde sig i en udsat eller svær position i fællesskabet, derfor gennemgår vi jævnligt hele børnegruppen på vores gruppemøder. Oplever vi at børn har brug for ekstra støtte, eller befinder sig i en udsat position, vender vi det på vores fælles personalemøder, som afholder hver anden uge. Her sikres det at vi kommer hele vejen rundt om barnet, samt at alle i personalegruppen har en forståelse for barnets nuværende situation. Vi indkalder forældre og relevante samarbejdspartnere hvis vi mener dette er nødvendigt. Vurderer vi at barnet har behov for at blive stimuleret på bestemte måder, forsøger vi at tilrettelægge aktiviteter der kan støtte barnets udvikling.


”Nye børn i Krauseren starter altid på et spirreviphold. Her har børnene mulighed for at nærme sig de nye voksne og hinanden i trygge og rolige omgivelser. Vi har spirreviphold så længe som den nye børnegruppe eller det enkelte barn har behov for det, til de trygt kan udforske vores store fællesskab i Krauseren”.


Sammenhæng til børnehaveklassen.


Efter sommerferien begynder vi arbejdet med de kommende skolebørn og samler en storebørnsgruppen. Her forbereder vi dem på at de snart skal i børnehaveklasse. Det vi vægter højt, er arbejdet med børnenes integritet at have styr på toiletbesøg, tøj, sko og lignende. At de er kan indgå forskellige i sociale relationer og er gode kammerater. Samt deres motoriske færdigheder og nysgerrighed for at lære noget nyt og fordybe sig. Det bliver italesat overfor storebørnsgruppen, at vi har større forventninger til dem i fællesskabet, at de hjælper de mindre børn og viderefører krauserens værdier. Med det følger også en større tillid, fra de voksne, til hvad de kan klare og hvad de kan få ansvar for.

I oktober har vi desuden et samarbejde med skole og fritidshjem, hvor vi i fællesskab planlægger et forløb og børnene får lov til at opleve skolen, samt møde nogle af de børn der allerede går i der.


”Storebørnsgruppen bliver skudt i gang med en overlevelsestur, hvor børnene overnatter med pædagogerne i en hytte i hareskoven. Turen er med til at skabe en positiv oplevelse af det at blive større, da børnene sammen overvinder deres nervøsitet og ængstelighed –fællesskabet vokser og styrkes. Det samme gøres deres position som - de store”.


Inddragelse af lokalsamfundet.


I Krauseren ligger vi stor vægt på at have et åbent hus, hvor både tidligere og nuværende forældre bruger huset faciliteter. Det betyder at der opstår muligheder, hvor forældres kompetencer og evner kan bruges til at lave aktiviteter i institutionen med børn og voksne. Vi er desuden opmærksomme på at bruge Københavns mange muligheder som by-oasen, åbent dagtilbud, museer, biblioteker og lignende. Samt komme ud af byen til de nærliggende naturområder.


”I Krauseren har vi et øvelokale, som bliver brugt at nuværende og tidligere forældre. Børnene oplever derfor ofte voksne omkring dem der spiller musik – hvis de er heldige får de lov at være med”.


Arbejdet med fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.


Udsmykningen bærer bræg af den børnegruppe vi har lige nu; børnene er med til at udsmykke Krauseren og deres kreative udfoldelser kan ses pryde vægge og lignende.

Indretningen i de forskellige rum, er sådan opdelt at der både er plads til at udfolde sig kropsligt, men også sidde i en sofa og slappe af og få læst en bog eller ved et bord og tegne en tegning. De tre grupper ligner på den måde hinanden, men rummene og materialerne er vidt forskellige. Institutionen er indrettet sådan, at børnene selv kan se og nå materialer de skal bruge (i høj grad). De skal altså ikke hente en voksen for at få adgang til bestemt legetøj.

Krauseren er et hjem med en rigtig stor familie – det bærer indretningen præg af. Det betyder, at vi forsøger at indrette os med fokus på en hjemlig stemning; med planter, sofaer, lænestole, billeder og lignende (krydret med alt det bedste fra institutionsverdenen).

Vi bestræber os på at bruge hele husets areal og spreder os derfor ud i alle rum – fra værksteder til legeplads. På den måde forsøger vi at reducere støjniveauet og skabe en behagelig atmosfære ude og inde.

Vi har en bevidst kultur omkring håndhygiejne og bruger meget tid på at minde hinanden om at vaske hænder, både efter toiletbesøg og inden måltider. Forældrene vasker ligeledes hænder med børnene, når de afleverer og henter.


”Vi gør det ikke på samme måde i alle grupper, men efter frokost hjælper børnene med at rydde af og gøre rent i grupperummene – langt de fleste sætter pris på at få det ansvar”.